8J2R7928

Historie

I 1912 blev kornhandler Søren Hald ejer af Sauntehus. Han var ansvarlig for opførelsen af hovedbygningen og anlæggelsen af parken. Hald var en dygtig forretningsmand, der tjene penge som grosserer under Første Verdenskrig. Som neutralitet land leverede Danmark fødevarer til de krigsførende magter, hvilket førte til Halds velstand og kælenavn som ”Gullasch baron”. Han havde stærke nationale følelser, og var ikke begejstret for tyskerne. Hands ringeste kød blev sendt til Tyskland med påskriften: »En tak for 1864«. 

Hovedbygningen med det næsten kongelige tårn og svungne gavle med sandstensudsmykning, kanonkugler og sokkel i granit, stod færdig i 1914. Arkitekten Gustav Hagen skabte en asymmetrisk bygning i en stil, der svarer til samtidig herregårdsarkitektur og ofte beskrives som historisk eller i Rosenborgstil. Resultatet var et bygningsværk af varig værdi.

I 1928 blev slottet solgt til godsejer L. C. Breum, som i 1941 videresolgte til ingeniør W. Myhre. Tiden under 2. verdenskrig, var præget af stor usikkerhed om fremtiden. Myhre var en dygtig landmand og påpasselig med sine ejendele. Det siges, at han mærkede sit værktøj med påskriften: “Stjålet fra Myhre”.

I 1954 købte direktør Kurt Præstrud godset. Han indrettede sig med værdifulde malerier af gode danske kunstnere, møbler, skønne venezianske prismekroner, sjældne ægte tæpper og en vinkælder, der mere var en samling end til brug. Mange af vinene var dateret 1918, som var Præstruds fødselsår. Landbruget havde en besætning på 125 stykker jerseykvæg, der ofte opnåede medaljer ved landskuet. I avlsgården lå et mindre mejeri, der leverede frisk mælk og smør.

I 1981 købte Statsanstalten for Livsforsikring hovedbygning og park, og indrettede det lille slot for gæster. Fra 1998 har Sauntehus været åbent for offentligheden som slotshotel, mere om dette ha læses her her

Copyright 2024 - Danske Slotshoteller